Restylanebehandling

Få et naturligt, yngre udseende med færre rynker og linjer

Oplever du også, at livet er begyndt at sætte små spor i dit ansigt? Måske begynder der at komme fine linjer om munden eller fra mundvig til hagen? Måske synes du, du altid ser træt ud på grund af mørke rande under øjnene? Eller måske drømmer du om at genvinde dine læbers naturlige fylde og spændstighed?

Så kan en restylanebehandling være løsningen for dig. Behandlingen giver en nænsom opstramning og udfyldning af rynker og linjer, så du får et naturligt, yngre look. Samtidig fremmer Restylane den naturlige dannelse af collagen i din hud, så den holder sig fast i længere tid.


Hvad er Restylane?

Restylane er en såkaldt ikke-permanent filler, som sprøjtes ind under huden med bittesmå nåle. Dermed fyldes dine rynker ud, og dit ansigts konturer genopbygges.

Restylane er en gelé, der består af den samme type hyaluronsyre, som i forvejen findes i dit bindevæv. Hyaluronsyre har den funktion, at det binder væske, så det giver huden fugt, fylde og elasticitet. Dermed er der ikke kun tale om, at Restylane fylder dine rynker ud, men det understøtter også din huds naturlige fasthed og smidighed, som ellers fortager sig, som vi bliver ældre.

I og med at Restylane består af et stof, der findes i din hud i forvejen, integreres Restylanen med det omgivende væv. Der sker løbende en omsætning af hyaluronsyre i vores hud, og det er årsagen til, at effekten af Restylanebehandlingen aftager over tid.


Overvejer du, om Restylane er noget for dig?

Book en gratis forundersøgelse på 98 16 05 08


Rynkebehandling med Restylane

Vi oplever alle, at vores hud bliver mindre fast og spændstig med tiden. For nogle sker det tidligere end andre, men uanset hvilken alder du har, når det begynder at vise sig, og uanset hvor tydelige rynker og linjer er, kan en Restylanebehandling hjælpe dig til et yngre, men stadig naturligt udseende.

Vi ændrer ikke dit ansigts konturer og træk men strammer den op ved at forfine de små linjer og udfylde de rynker, som hudens naturlige aldring har skabt. Dermed ser din hud fastere og mere smidig ud, og du opnår et yngre og mere energisk udseende, når fx mørke rander under øjnene mindskes.

Effekten af en Restylanebehandling varer som regel ½-1 år, hvorefter behandlingen kan gentages.

En Restylanebehandling kan kombineres med fx Botoxbehandling, hvis du har andre typer rynker eller linjer i den øverste del af ansigtet, som du også gerne vil have mindsket.


Overvejer du, om en Restylanebehandling er noget for dig?

Book en gratis forundersøgelse på 98 16 05 08


Restylane Skinbooster

Med tiden kan huden i ansigtet ikke blot miste fasthed men også fugt, så den kommer til at se træt og mat ud. Her kan en Restylane Skinbooster-behandling være en god løsning.

En Restylane Skinbooster-behandling er en særlig form for Restylanebehandling, hvor vi lægger mange bittesmå injektioner ind under huden på en flade. Ved denne metode fordeles Restylanen sig under huden i det område, der behandles, så huden opstrammes og tilføres fugt, og dit ansigt genvinder ungdommens glød.


Overvejer du, om Restylane Skinbooster er noget for dig?

Book en gratis forundersøgelse på 98 16 05 08


Restylane som filler i læber

Når vi bliver ældre, og huden begynder at miste noget af sin spændstighed, kan det også ændre udseendet af vores læber. Vi får rynker og små linjer over læberne, mundvigene kan begynde at pege nedad, og selve konturerne bliver mere udviskede.

Med Restylane som filler i læberne kan vi genskabe læbernes fyldighed, så du får et naturligt, yngre udseende.

Vær opmærksom på, at ved behandling med Restylane som filler i læberne vil du ofte opleve, at læberne hæver. Hævelsen vil dog hurtigt fortage sig, så det endelige resultat er synligt allerede efter 2-4 dage. Resultatet vil som oftest holde i 6 måneder.


Vil du også ældes med ynde?

Book en gratis forundersøgelse på 98 16 05 08


Trygge rammer for din Restylanebehandling

Når du vælger at lade Lasercenter Nord i Aalborg hjælpe dig med din Restylanebehandling, kan du være sikker på, det foregår i trygge rammer. Lasercenter Nord drives af Hudlægecenter Nord, så du har altid garanti for, at vi lever op til alle Sundhedsstyrelsens krav, og alle behandlinger foretages af hudlæger eller kosmetiske sygeplejersker.

Ved forundersøgelsen taler vi om dine forventninger, og forløbet gennemgås, så du får et godt overblik over, hvordan behandlingen foregår, og hvilke resultater du kan forvente. Forud for behandlingen skal du godkendes af en hudlæge.

Når du har modtaget din lægegodkendelse, skal der ifølge reglerne gå 48 timer, før du må modtage behandlingen. Det er fastsat fra Sundhedsstyrelsens side, så du altid har god betænkningstid, når du er blevet oplyst om alle detaljerne ved behandlingen. (Du kan allerede nu læse vores infoark med patientinformation om Restylanebehandling via knappen øverst på siden).

Ved forundersøgelsen kan lægen eller sygeplejersken også give dig svar på alle de spørgsmål, du måtte have, fx om behandlingen, evt. bivirkninger, forventet ophelingstid, forventet resultat osv., så du får klarhed over, hvad du kan forvente i lige netop din situation.

Vi benytter naturligvis altid godkendte produkter og overholder de strengeste krav til sikkerhed og hygiejne før, under og efter behandlingen.

*Ved evt. gentagelse af samme type behandling senere er den indledende forundersøgelse ikke et krav – her kan du blot bestille en ny tid til behandling hos os.


Før og efter billeder ved brug af Restylane

Restylane før og efter billede
Restylane før og efter billede